Home /
Gode krydderurter til haven
;

Gode krydderurter til haven

Der findes et hav af lækre krydderurter som du kan bruge i din madlavning eller som pynt hertil. Der er dog forskel på de fleste krydderurter i forhold til deres behov for vand, varme og sollys. Hvis du gerne vil vide, hvilke krydderurter der egner sig bedst til din have og hvordan og hvornår du […]

Krydderurter

Der findes et hav af lækre krydderurter som du kan bruge i din madlavning eller som pynt hertil. Der er dog forskel på de fleste krydderurter i forhold til deres behov for vand, varme og sollys. Hvis du gerne vil vide, hvilke krydderurter der egner sig bedst til din have og hvordan og hvornår du bør plante dem, giver vi nogle tips og tricks lige her.

 

Purløg til sommerens smørbrød

Purløg er en nødvendig urt i de danske have. Purløgen giver lige det ekstra til din rugbrødsmad og så er den ganske nem at holde. Det er en flerårig løgplante, hvilket bevirker, at den kommer igen år efter år, uden behov for særlig pleje. Når du skal plante din purløg i haven, så vær opmærksom på, at den foretrækker en forholdsvis solrig placering, men derudover ikke har brug for vand i en særlig grad.

 

Timian – En bred vifte af dufte

Timians duft er meget afhængig af årstid, vejret og jorden som du planter urten i. Den mest almindelige timian i dag kaldes for havetimian. Selvom planten egentlig stammer fra Sydeuropa, som har et meget tørt og varmt klima, så klarer den sig relativt godt på dansk jord, man skal bare være opmærksom på, at planten ikke får for meget vand om vinteren. Planten dufter meget kraftigt, og bliver 30-40 cm. høj, så hvis du gerne vil have insekter i din have, som henter nektar, bør du plante en timian. Herhjemme bruger vi oftest timian i gryderetter eller som krydderi til ovnbagte kartofler, men her er det kun fantasien der sætter grænser. Timian vokser i stort set alt slags jord og ønsker du at stiklingsformere gøres det nemmest om foråret.

 

Oregano til den hjemmelavede pizza

Oregano er en læbeblomst og bruges ofte til madlavning i de danske hjem, fordi den har en lækker sød og krydret smag. Urten er kendt fra Italien og derfor bruger vi den ofte til pizza og pastaretter. Når du skal dyrke din oregano, skal du være opmærksom på en række- og planteafstand på 30 cm. Urten kan plantes og fungerer i næsten alt slags jord, men den foretrækker let kalkholdigt jord og ligesom purløgen en solrig plads i haven. Oregano har en lang blomstringstid og kan høstes når du ønsker. Man høster oftest de øverste blade og blomstringen sker om sommeren. Oregano er en flerårs urt, som formeres ved deling eller ved brug af stiklinger.