Det er den tid på året, hvor vi alle overrasker og glæder hinanden ved at give skønne og betænksomme gaver til dem, vi holder af. Det er en skøn, skøn tid med hygge, samvær og afslapning, og det er en højtid, som vi alle med glæde samles om. Der er bare én ting, som kan stresse og give hovedpine for mange: indkøb af julegaver. Måske er du heldig at have modtaget ønskelister fra de fleste, eller måske du står på bar bund og har ingen idé om, hvorhenne og hvad du skal købe i år. Frygt ej, for denne artikel er til dig, der har svært ved at komme på de perfekte julegaver, eller til dig, som ikke bare vil give en af de ting, der er skrevet på ønskesedlen. I det følgende afsnit får du en række gode råd, som kan skubbe dig i den rigtige retning og hjælpe dig lidt på vej, inden du bevæger dig mod stormagasinerne.

Find de perfekte julegaver til dem, du holder af

Denne guide er til dig, der ønsker at finde de perfekte at give til jul til dem, du har kær, men den kan så sandelig også bruges som inspiration til, hvad du selv kan ønske dig, hvis du mangler lidt idéer og forslag. Nedenfor finder du forslag til alle aldersgrupper, så du har mulighed for at finde noget til alle i din familie.
Vi starter med de helt små i familien, nemlig børn og babyer. Børneplakater vil være ideelt i dette tilfælde, for der findes et hav af muligheder til både helt nyfødte, de lidt større tumlinger, samt skolebørnene. Børneplakater kan både være hyggelige, lærerige, fantasifulde og farverige, og du giver også noget, som ikke bare er ”endnu et stykke legetøj” til bunken. Så gå på jagt i det store univers af sjove plakater, og find noget til børn (og voksne) i alle aldersgrupper.

Teenageren kan være en svær en at greje. De fleste har nok udtrykt klare ønsker om, hvad de godt kunne tænke sig til jul, men vil du gerne selv finde på noget at overraske med, er der hjælp at hente. Normalvis er pengegaver kedelige, men lav det til en flot og unik dekoration eller udsmykning, så udseendet bliver en gave i sig selv. Du kan finde masser af inspiration til dette rundt omkring på nettet.

At give en gave til de voksne er en ret så bred definition, og det hele kommer an på relationen. Er det din partner, søskende eller ven/veninde, vil det være oplagt med et kurophold, en tur ud at spise, eller en anden form for oplevelse, som i kan have sammen, men er personen en bedsteforælder, forælder eller lignende, kan du finde på noget, der hjælper dem i hverdagen og virkelig viser, hvor meget du holder af dem. Nævner de noget fra tid til anden, som kunne indikere, at de har brug for det? For eksempel en bedre græsslåmaskine, hjælp til at male huset, et IT-kursus, eller mere tid med børnebørnene. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og den bedste gave er nu engang den personlige af slagsen, hvor der virkelig er tænkt over tingene og lagt hjerte og kærlighed i.