Det er ingen hemmelighed at bilkøb er en dårlig investering. Det er næsten umuligt at undgå et værditab når bilen skal videresælges.

Der findes dog nogle bilmodeller som holder prisen bedre end andre.

Denne artikel kigger på hvilke bilmærker som holder deres værdi bedst.

 

De store tyske modeller taber stort

Audi, BMW og Mercedes taber meget af deres værdi. Hvem skulle tro, at disse store tyske bilmærker er dem som taber mest værdi?

Men det er sandheden. Efter fire år har en Audi tabt i gennemsnit 58% af sin oprindelige værdi, en BMW også 58% og en Mercedes 59%.

Det kan derfor være en fordel at købe disse store dyre bilmærker brugt. Så har førsteejeren klaret den værste afskrivning, og du kan få en stærk bil til rimelige penge. Med udgangspunkt i værdinedgangen kan en brugt bil være vejen frem.

 

Familiebilen holder på værdien

Biler som er populære i den brede befolkning holder bedst på værdien. Familiebiler som appellere til et bredt segment holder typisk prisen bedst. VW og Skoda er mærker som klare sig blandt de bedste, når det handler om at holde værdien. Det er specielt Skoda Octavia, skoda Fabia og VW Passat som ligger i top. Dette er typiske familiebiler som i gennemsnit taber 49-50% af deres værdi efter fire år.

Også KIA Ceed ligger højt oppe. KIA arbejder med 7 års garanti, som udviser tillid til egne biler, og dermed påvirker forbrugerne og priserne.

 

Det er dyrt at blive set

Hvem vil ikke gerne skille sig ud, og kører rundt i en lækker eksotisk bilmodel?

De mere specielle mærker lægges der mærke til, men det er samtidig dem som falder mest i værdi.

Her snakkes der ikke om super-biler som Ferrari og Porsche. Der er mærker som fx Alfa Romeo og Rally-mærket Subaru.

En Subaru mister i gennemsnit 61% af sin værdi efter bare fire år, og en Alfa Romeo står til at miste hele 70%.

Så hvis drømmen er at drøne rundt i en utraditionel bil, skal du være opmærksom på at det kan blive en dyr forretning.

 

Leasing er blevet hverdagskost

Det bliver mere og mere almindeligt at privatlease sin bil. En af grundende er b.la den enorme afskrivning på nye biler og det store tab af bilværdien.

Forbrugerne er langsomt begyndt at tage leasingprincippet til sig. I stedet for at binde sig til et dyrt ny-køb, hvor værdien rasler ned efter bare fire år, er leasing et fint alternativ for mange bilejere.