Man hører rigtigt meget dårligt om den generation, man typisk referer til som ”millenials”. De skulle være dovne og respektløse, og helt generelt være en type af mennesker, som folk på min alder (snart 65 år gammel) helst bør undgå, hvis vi ikke vil risikere at få hovedpine. Jeg har igennem mit liv lært, at man skal tage alting med et gran salt, men jeg må nok erkende at jeg alligevel havde taget disse fordomme til mig. Man hørte jo om det i medierne, og der var da også en gang imellem nogle unge mennesker i bussen, der ikke opførte sig pænt. Men problemet er, at vi alle sammen har en tendens til at lede efter beviser for vores fordomme, og overser alt det, der taler imod dem. Hver gang der er én ung person i bussen der spiller skralde musik fra den ringe højttaler i sin mobiltelefon, er der 10-20 andre i samme bus, der himler med øjnene ligeså meget som jeg gør.

Det er en realisering jeg har gjort mig efter at jeg kom til at snakke med en af disse såkaldte millenials. Det var en ung pige, der kom forbi for at sælge lodsedler. Jeg husker ikke hvad det gik til, men det var i hvert fald et godt formål, og hun stod ikke selv til at tjene nogle penge på det. Det vækkede min nysgerrighed: var det ikke noget med at de her unge mennesker kun tænkte på sig selv? Så jeg inviterede hende indenfor. Hun var en smilende ung pige, med blond hår og en lækker håndtaske fra Sejr copenhagen over skulderen. Jeg havde lige lavet nybagt brød, så jeg spurgte om hun ikke ville have en skive med. Det ville hun gerne: hun havde solgt lodsedler i tre timer på det tidspunkt, og var godt og grundigt sulten.

Jeg kommenterede på hendes fine taske, og hun fortalte med strålende øjne hvordan hun havde fået den fra sin mor. Det var slet ikke en gave hun havde forventet at få, og hun havde selv gået og sparet op til den. Hun kunne aldrig finde på at bede sin mor om noget så dyrt. Igen var der noget her, der ikke passede på mediernes billede af millenials: taknemlighed, og ingen hysteriske krav om gaver? Var hende her måske en speciel en af slagsen?

Så jeg bragte emnet millenials op med hende, og vi havde en underholdende snak om emnet. Det var her hun viste mig, at mange på hendes alder også ser de problemer, der snakkes om i medierne. Men at det er en lille del af de unge, der rent faktisk opfører sig på så problematisk manér, og at de på ingen måde er normen. Det var en lærerig oplevelse, og jeg må sige, at jeg er blevet ganske positivt overrasket.