Noget af det bedste vi kan gøre for vores børn er, at hjælpe dem med at opbygge gode og sunde vaner, som de kan tage med sig hele livet. Der er nemlig ikke noget, der giver ligeså meget afkast her i livet, som nogle rigtigt gode vaner. Når man gør noget, der er godt for én selv, hver eneste dag, så vokser man jo helt enormt som menneske, i løbet af bare et enkelt år. Selv den mindste vane er altså noget, der kan have en helt enorm positiv indflydelse på dit barns fremtidige liv.

En af de bedste vaner vi kan hjælpe vores børn med at opbygge, er en vane med at læse bøger. Der findes bøger om alt imellem himmel og jord, og det er en af de absolut bedste måder, at sætte sig ind i et nyt emne på. Stort set alle succesfulde mennesker siger, at deres store læselyst er noget af det, der har haft størst betydning for deres evne til at opnå succes i livet. Hvis vi kan hjælpe vores børn med at gøre læsning til en del af deres hverdag, så giver vi dem altså et rigtigt godt fundament for at bygge et godt og succesfuldt liv.

Det er her vigtigt at gøre opmærksom på, at du praktisk talt ikke kan starte for tidligt. Hvis du venter ind til dit barn har lært at læse, så er der desværre god risiko for, at det er for sent. Når barnet har lært at læse henne i skolen, så er de nemlig allerede blevet introduceret til bøger af skolen. Der er selvfølgeligt ikke noget i vejen med, at skolen benytter sig af bøger. Problemet er, at mange børn har en naturlig indre modstand imod ting, som de skal gøre. Når de får læsning for som lektier i skolen, så er bogen pludseligt et symbol på noget de er tvunget til at engagere med. Det farver altså barnets oplevelse af bøger på en sådan måde, at de måske aldrig får lyst til, at læse bøger de selv har valgt i deres fritid. Bøger bliver så stærkt associeret med lektier og eksternt pres, at de ingen indre motivation føler for selv at finde en bog.

Men hvordan engagerer man sit barn i bøger, før de selv har lært at læse? Det er da ganske simpelt: læs bøgerne højt for dem. For virkeligt at fange deres opmærksomhed, så kan det være en god idé at læse bøger der hænger sammen med noget, de allerede godt kan lide. Mine egne børn elskede at se ”Sigurds Bjørnetime” i fjernsynet, så for mig var det helt naturligt at læse højt af nogle sigurd barrett bøger. Gør det så let for barnet som muligt at genkende bøgerne som underholdning, og sørg så for at gøre læsningen så hyggelig og sjov som muligt.